image
blank
De danske elever fra NGH og deres værter i Kiev

Signes første dag i Kiev

Tid:   10-10-2011 22:00

Kiev er ikke helt som Næstved, men gæstfriheden er stor, så det går godt.Julia Timoschenko-sagen fylder meget her i Kiev. Der forventes demonstrationer og stemningen er afmægtig. Samtidig fornemmer vi også større årvågenhed fra autoriteterne.

Signes dagbog fra Kiev udveksling

 Søndag d . 9-10-11

8:30 - Ankomst fra Sydsjælland til Københavns lufthavn kl. 8:30 søndag morgen.

8:50 - Vi sidder og hygger med dyre Starbucks-coffee. Og Kristian retter grammatikken..!

Om denne kaffe er prisen værd?.. Kristian er utilfreds med kaffens kvalitet i forhold til prisen. Skal Anton have skæg eller ej? Det er spørgsmålet… Vi sider ved vinduet ud til alle flyene. Der er alligevel 45 minutter til at vi skal flyve. Vejret her i København er virkeligt godt, så nyheden om det dårlige vejr i Ukraine har været en stor skuffelse.

Mellemlanding i München.

Efter ca. En time i fly, var der stor begejstring for ”rygekabinerne” på München lufthavn. Efter en times venten på München lufthavn, var det igen op i flyveren. Vi var meget spændte på hvordan der så ud i Ukraine.
Ankomsten til Ukraine var meget våd, det regnede meget, og der var ikke udsigt til nogen sol. Paskontrollen var meget lang, og de Ukrainske ansatte var ikke særlig smilende. 

Vi blev afhentet af vores værter på lufthavnen. Min værtinde, Ira, var der sammen med sin mor, og hun kørte os hjem. Ukrainere kører ikke så godt bil…

Det første indtryk af deres lejlighed var meget blandet. Jeg kunne ikke forholde mig til at der var så gammelt og slidt. Da vi kom ind i opgangen til Iras bygning, var der en ”барбоска” der boede i gangen. Hun havde et lille rum med en seng og et tv. Rundt omkring hende var der glas, så man kunne se lige ind.  Deres elevatorer var meget gamle, og jeg fik lidt en følelse af at den kunne falde sammen når som helst. Jeg havde aldrig troet at de boede sådan som de gjorde. Det virker som om at de lever i et århundrede efter os danskere. Alting er så anderledes end derhjemme, undtagen deres fjernsyn, det er godt nok moderne.

En ting, der er meget anderledes ved deres hjem, er at de har meget jordnære farver i deres hjem. Der er meget mørkt i deres hjem med mange farver, hvor vi derhjemme er meget mere neutrale i farverne. Jeg har taget nogle billeder fra Iras hjem. Ira bor sammen med sin mor, mormor og onkel. Hendes far har hun aldrig set pga. skilsmisse.

Iras mormor havde lavet aftensmad klar, til når vi kom hjem fra lufthavnen. Der blev serveret 7 forskellige retter, og jeg kunne kun genkende en af dem, og det var brasede kartofler. Jeg havde ikke engang nået at sætte mig ned, før Iras mor skovlede al slags mad op på min lille tallerken. Aldrig har jeg følt mig så presset til at spise mad. Jeg var slet ikke sulten, og halvdelen af deres mad var lavet af ost og svampe. Uheldigt. Til sidst måttejeg give op, og undskylde mange gange fordi jeg ikke kunne spise op, og forklare så godt jeg kunne, at jeg simpelthen synes det smagte så godt. Her som gæst, får man ikke lov til at røre en finger. Alle er så søde og vil hjælpe mig med alt man har brug for.

Vi tog med mange af dem fra den Ukrainske klasse med til et storcenter, hvor vi sad og hyggede med hinanden. Drengene var meget forargede over at prisen for en øl kunne være så billig.

Da vi var i centeret, fik ingen fra den danske skole lov til at betale noget selv. De var alle så søde og gæstfrie, at man fik det helt dårligt. Jeg fik ødelagt mine strømpebukser, og straks insisterede Ira på at hun skulle købe et par nye til mig. Jeg havde igen ingenting at sige. Og hvordan kan man være viljestærk, når man er i et fremmed land, hos nogle søde mennesker som man skal bo hos i en uge? Ira er flyttet ud af sit eget værelse, og har overladt det til mig.

Både Ira og jeg var trætte og ville gerne hjem, så vi tog en Guldbus, som Ira siger så sødt. Hun mente selvfølgelig en gul bus. Hyggeligt at tage med offentlig transport rundt i byen. det var en oplevelse at se Kiev om aftenen.  Jeg troede at så snart vi kom hjem, skulle vi bare slappe af og gøre os klar til at sove. Men nej.! Jeg skulle lige hilse på hendes mors kæreste over Skype, og Iras mormor havde lavet the og lagkage til os. Ira serverede is med chokolade.

Aldrig har jeg været så mæt.

Og aldrig har jeg haft det så svært med at sige nej.

 Signe Jensen 2u, elev på russiskholdet



blank
Kiev

rygekabine

 

koekken

 

stuen

 

vaerelse

 

kaffebord

 

kage