Kommende elever
Hvis du vil vide, hvordan det er at være elev eller kursist på Næstved Gymnasium og HF er det bedste, du kan gøre at besøge skolen. Det kan du gøre ved at tilmelde dig et kort introduktionskursus (8. klasse) eller et længere brobygningsforløb (9. eller 10.klasse).
Tal med din UU-vejleder i begyndelsen af 8., 9., eller 10. klasse, hvis du vil besøge os samme skoleår.
Desuden har vi Åbent Hus/Orienteringsaften for kommende elever og deres forældre hvert år den sidste eller næstsidste onsdag aften i januar. Datoen annonceres i dagspressen og står i kalenderen her på hjemmesiden. Så har du god tid til at overveje, hvad du vil, inden tilmeldingsfristen den 15. marts.
Endelig kan du surfe rundt her på hjemmesiden. Start med linkene i venstre spalte: vi håber, du får et indtryk af, hvordan det er at gå på Næstved Gymnasium og HF.