Projekt frivillig
Projekt Frivillig er et landsdækkende projekt og er forankret hos Landssekretariatet for Projekt Frivillig, som er beliggende i Odense. Projekt Frivillig er opstartet pr. 1. februar 2010. Det betyder, at organisationer nu kan udbyde frivillige forløb under Projekt Frivillig. Ligeledes er det muligt for de unge selv at initiere et forløb under Projekt Frivillig og modtage et bevis for deres indsats. Da projektet først er startet op den 1. februar i år vil der naturligt være en opstartsfase, hvor udbuddet af frivilligforløb vil være begrænset.
Initiativet skal give studerende på ungdomsuddannelserne et større indblik i, hvad frivilligt arbejde er og få dem til at se det som naturligt, at man ud over sin uddannelse og job involverer sig aktivt i det danske samfund.
Næstved Gymnasium og HF støtter projektet. Elever på skolen, der vil være med i Projekt Frivillig og have et frivilligheds-bevis vedlagt deres eksamensbevis, skal kontakte Lillian Holst, uddannelsesleder.