Brobygning
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Næstved Gymnasium og HF.
Brobygningsforløb er et vejlednings- og undervisningstilbud af en uges varighed til 10.klasser og efterskoler, så du kan opleve skolens miljø og undervisning.
Du kan vælge mellem gymnasiet og hf.
Som brobygningselev kommer du til at gå i din egen klasse med eget skema sammen med andre brobygningselever.
Du bliver mere afklaret i dit valg, når du har snuset til atmosfæren og fået indblik i hvilke krav, vi stiller.
Ud over at blive introduceret til nogle kernefag og få lektier for, vil du også få en grundig gennemgang af uddannelsen med en studievejleder. Endelig vil du få mulighed for at høre om, hvordan det er at gå her og hvad der sker på skolen for elever uden for almindelig skoletid fra en nuværende elev/kursist, som vil prøve at besvare alle dine spørgsmål.
Inden du starter, vil du modtage et brev med information om bl.a. skema, mødested og oversigt over skolen.
Brobygningsforløb starter altid mandage kl. 8.00, og vi mødes i skolens kantine.
Du tilmelder dig via din egen skole/UU-vejleder.
Du skal være opmærksom på, at der er mødepligt til alle timer.
Skulle du fortryde, skal du melde afbud til UU, der koordinerer al brobygning.
Kontakt
Ungdommens uddannelsesvejledning for at høre, hvornår du kan komme på besøg og hvordan du tilmelder dig.