• Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap

Om skolen



Rektor Susanne Stubgaard


Velkomst


Skolen er et af landets største gymnasier med ca. 1150 elever og 150 ansatte med mange tilbud til såvel gymnasie- som til HF-elever. Vi håber, at hjemmesiden kan give dig et godt indtryk af dette.

Fokus for skolen er naturligvis undervisningen. Undervisning er et bredt begreb, der ikke alene dækker over faglig indlæring af grammatik, en fysisk/kemisk formel eller en bestemt metode. Undervisningen medvirker også til udvikling af de almene, sociale og personlige kompetencer.

Skolen deltager løbende i forsøgs- og udviklingsarbejde.

Skolen har god kontakt til omverdenen lokalt, regionalt og internationalt. Lokalt deltager vi i UTA (Ungdomsuddannelse Til Alle), der er et projekt under Næstved Kommune med det formål at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor samarbejder vi med Næstveds øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt en masse støttefunktioner, som fx Videnscenter for specialpædagogik, UngeNetværket og Næstved Sundhedscenter. Vi samarbejder også med lokale virksomheder og institutioner for at gøre undervisningen anvendelsesorienteret.

Internationalt samarbejder vi med gymnasier i bl.a. Zagreb, Berlin og i Chalon-sur-Saône. Næstved gymnasium og HF er desuden udnævnt til at være en UNESCO skole. Igennem dette projekt samarbejder vi med skoler fra mange lande. I 2009-2010 påbegynder skolen et udvekslingssamarbejde for både elever og lærere med en kinesisk high school.

Alle elever får tilbud om en studierejse til udlandet af en uges varighed, ligesom ekskursioner til nære og fjerne lokaliteter er en del af skolens undervisningstilbud.


Skolen lægger vægt på åbenhed og tolerance. Vi har en demokratisk struktur, der giver alle mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på skolens udvikling og dagligdag. Dette sker f.eks. gennem et aktivt elevråd, der er repræsenteret i alle skolens udvalg.


Samværet og samarbejdet med andre udvikles også gennem deltagelse i et eller flere af de mange frivillige undervisningstilbud, der er efter skoletid - så som frivillig idræt, drama, musik og billedkunst.


På hjemmesidens kalenderdel kan du få et mere detaljeret indblik i skolens mange aktiviteter, og skulle du få lyst til at kontakte skolen kan dette lade sig gøre på adressen:

skolen@naestved-gym.dk

Koncentration

Gruppearbejde i aulaen

Årets første studenter 2010 hejser flaget

Studierejse til Grønland engel

Udsigt over aulaen