It
Intranet og konferencer
Fronter
Alle skolens informationer bliver lagt ud elektronisk på skolens intranet (Fronter). Der skal anvendes brugerID og password for at kunne læse de interne informationer. For nye elever udleveres de ved skoleårets begyndelse. Adgangen til intranettet går gennem skolens hjemmeside eller direkte på fronter.com/naestved-gym Det indeholder adgang til konferencerum for alle undervisningshold, kalendere, informationer fra skole, elevråd, Studievejledere mv og links til regler, love og bekendtgørelser. Det er via Fronter, at elever og lærere kan kontakte hinanden. Elever SKAL derfor meddele kontoret, hvis der sker ændringer i navn og/eller adresse. Elever skal SELV holde deres telefonnumre og email-adresser opdateret i Fronter.
Lectio
viser personlige skemaer, skemaændringer, karakterer og fravær. Der skal anvendes brugerID og password for at kunne læse de interne informationer, men fx skemaer kan ses uden at være logget på.
Du har pligt til at holde dig orienteret på disse sider.
It
Skolen råder over 3 datalokaler, to i aulaplan og et på balkonetagen. De benyttes til undervisning i faget multimedier og til de obligatoriske brugerkurser for alle 1.klasser og anden it-relateret undervisning. Desuden er der it-arbejdspladser på skolens bibliotek, på balkonetagens reposer og ved alle studieområder. Skolen råder desuden over 20 bærbare computere. Alle computere er tilsluttet internettet og der er trådløs adgang til nettet fra fællesarealerne i aula- og balkonetagen. Ud over egentlig undervisning står alle stationære computere til rådighed for elevers og læreres individuelle it-arbejde. I den almindelige undervisningstid har grupper / enkeltpersoner, der arbejder i forbindelse med undervisning, fortrinsret. Efter normal skoletid kan elever benytte maskinerne til kl. 17.00, evt. senere, men da kun efter nærmere aftale med en af skolens it-vejledere.
For brug af skolens it-faciliteter gælder følgende regler:
Almene regler:
Skolens datalokaler er undervisningslokaler, hvor individuel, gruppevis eller klassevis faglig aktivitet går forud for al anden aktivitet med maskinerne.
Lokalerne må frit bruges af eleverne indenfor den annoncerede åbningstid. Brugen af lokalerne er dog underlagt de begrænsninger, der fremgår af dette regelsæt.
Hele klasser/hold kan via faglærer reservere brug af datalokaler i Lectio, hvor man også kan se om et datalokale er frit eller optaget.
Datalokaler og den enkelte arbejdsplads skal efterlades i ryddet tilstand. Udskrifter og andet papir fra arbejdsplads og printer skal fjernes.
Mad og drikke må ikke indtages i datalokalerne og biblioteket.
Maskinerne:
Ved fejl eller mangler på it-udstyret kontaktes pedellerne.
Det er ikke tilladt
· at ændre ved maskinernes opsætning
· at kopiere skolens programmer
· at hacke sig ind på eller på anden måde tiltvinge sig adgang til områder på netværket, hvor man ikke har lovlig adgang
· at misbruge internet-adgangen til at genere andre mennesker eller foretage ulovlige handlinger
It-brugerkursus
afholdes for 1. klasserne. De to første moduler afholdes af skolens it-vejledere, mens den resterende del af brugerkurset tilrettelægges og afholdes af klassens lærere ud fra fastlagte it-kompetencer, der skal opnås ved kurset. Brugerkurset afsluttes med en evaluering og udlevering af et it-kørekort til skolens computere.