image

Til Censor

Velkommen som censor på Næstved Gymnasium og HF

Undervisningsbeskrivelserne finder du her på hjemmesiden ved at gå ind på Lectio øverst til højre på forsiden. Vælg først ”hold”. Vælg dernæst fag og til sidst dét hold, du har modtaget brev om.

Du kommer så ind på holdets skema. Her kan du vælge ”studieplan” og når du han klikket på den, kan du vælge ”undervisningsbeskrivelse”.

Eksaminator finder du her. På skolen finder du eksaminator på lærerværelset til venstre for hovedtrappen i aulaplan.


Mundtlig eksamen starter kl. 08.00, medmindre andet er anført i brevet. Du skal være opmærksom på, at der kan være meget trafik og vejarbejde i og omkring Næstved By. Du bør beregne 30 minutter til de sidste 5 km. Såfremt du bliver forsinket eller har problemer med at overvære trækning til eksamen, skal du kontakte rektor Susanne Stubgaard på tlf. 55 72 06 76.


Nedenfor har vi samlet nogle praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan hjælpe dig:


Hvordan kommer du til Næstved Gymnasium og HF?
Se kort og kørselsvejledning her.
Hvis du kommer med tog, kører lokalbus nr 1 og 4 fra Næstved Station kl. 7.20 med ankomst til skolen kl. 7.27.
Der holder også taxaer uden for stationsbygningen. En taxa til skolen koster ca. 80 kr.

Rejseregnskab
Alle regnskaber vedr. censorrejser m.v. ordnes mellem den enkelte censor og vedkommendes eget ansættelsessted.

Forplejning
Skolen serverer (uden betaling fra censor):
Morgenkaffe/te med et rundstykke
Frokost med forskellige retter (også "grønne") samt vand
Eftermiddagskaffe

Overnatningsmuligheder
Hotel Kirstine – 15 minutters gang fra skolen, tlf. 55 77 47 00
Danhostel Næstved Vandrehjem – 15 minutters gang fra skolen, tlf. 55 72 20 91
Hotel Vinhuset - 10 minutters gang fra skolen, tlf. 55 72 08 07

Begge hoteller ønsker EAN-nr. på censors skole, hvis regningen skal sendes til skolen. Ellers ønsker hotellerne afregning ved afrejse.

Næstved-Egnens Turistbureau kan også blive et nyttigt link.

Vi glæder os til at se dig som censor på Næstved Gymnasium og HF. Hvis du har spørgsmål til eksamensplanen eller andet, er du meget velkommen til at kontakte skolen på tlf. 55 72 06 76

Susanne Stubgaard
rektor