image

Evalueringsplan

Evalueringsplanen omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse af undervisningen for de enkelte klasser og hold og i de enkelte fag. Evalueringsplanen skal således sikre, at der sker en løbende evaluering af den enkelte elev, så der sker en vurdering og dermed også en sikring af elevens faglige, almene og personlige kompetencer. Evalueringen sker ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og fra de mål og de bedømmelseskriterier, der er opstillet for undervisningen (jf. de pågældende læreplaner). Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og skaber også grundlag for at justere undervisningen.

Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Resultatet af evalueringen drøftes med klassen, holdet og den enkelte elev og anvendes til at justere undervisningens progression og niveau i forhold til elevernes faglige formåen.

Evalueringsmetoder

Der benyttes forskellige former for evalueringsmetoder - alt efter hvilke områder, der skal vurderes: Der skelnes mellem tests, som afdækker om eleverne har nået et givet og defineret fagligt niveau på et bestemt tidspunkt og løbende evaluering, som foregår som en integreret del af undervisningen. Den løbende evaluering fokuserer både på det opnåede udbytte af undervisningen og på den læringsproces, som eleven har været igennem for at tilegne sig en given kompetence.

Den løbende evaluering består bl.a. af lærerens professionelle observationer af elevernes arbejde og udviklingsprocesser, således som de kommer til udtryk i timerne og ved strukturerede samtaler med den enkelte elev eller grupper af elever om arbejdet med forskellige stofområder. Desuden arbejder eleverne med forskellige former for selvevaluering f.eks. gennem portefolio, studiebøger, studierapporter og/eller logbog..

Det er fælles for alle former for evaluering, at der er opstillet tydelige mål for det område, som skal læres. Almindeligvis arbejdes ud fra følgende spørgsmål:
• Hvad er det, der skal læres (mål)
• Hvordan kan vi opnå den ønskede effekt (strategi/metoder)
• Nåede/lærte vi det, vi ønskede (vurdering)
• Hvis ikke - hvad kunne gøres anderledes? (ny strategi)

Denne model sikrer, at evaluering bliver en dynamisk proces, som også har et fremadrettet perspektiv, og at evalueringen bliver et aktivt redskab for eleven og læreren.

Den enkelte elevs personlige udvikling

Lærerteamet omkring den enkelte elev sikrer gennem dets kendskab til eleverne, at de udfordres på mange forskellige måder således, at eleven sættes i læringssituationer, som kan udvikle sociale, fag-faglige og kreative kompetencer. Studieplanen skal afspejle klassens arbejde med disse forskellige læringssituationer og metoder og gennem elevsamtaler opstilles udviklingsmål for eleven.

Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, årskarakterer, årsprøvekarakterer, interne prøvekarakterer, eksamenskarakterer samt eventuelle vidnesbyrd.
På hf gives ikke standpunktskarakter eller årskarakter, dog gælder for elever i stx, der følger undervisning på hold efter hf-bekendtgørelsen at de skal have standpunktskarakter og årskarakter. Den enkelte elev faglige standpunkt evalueres ved brug af tutorsamtaler og studiebogen mindst 2 gange årligt samt terminsprøver og eksamen.

Elevsamtaler, klassemøder, screening af klassens trivsel og arbejdet med elevernes oplevelse af undervisningsmiljøet er alle forskellige former for evalueringsredskaber, som har til formål at afdække og fastholde, at eleverne udvikler sociale kompetencer og har et trygt skolemiljø

Forældrekonsultationer er for elever under 18 år skolens tilbud om en drøftelse af elevens udbytte af skolegangen, og er således også en del af den løbende evaluering.

Evalueringer i fagene og faglige samspil

Gymnasiet:
I de enkelte fag giver faglæreren standpunktskarakterer 2 gange i løbet af hvert skoleår. Standpunktskarakterer kan ledsages af et kortfattet vidnesbyrd om elevens udbytte af undervisningen.
De løbende faglige evalueringer tilrettelægges af faglærerne og er en integreret del af undervisningen. Evalueringer foretages ved afslutning af et undervisningsforløb eller ved afslutning af et større projekt.
Evalueringer af undervisningen foretages ligeledes løbende. Mindst en gang hvert se¬mester foretages der en skriftlig evaluering af undervisningen. Denne evaluering kan efter lærerens valg gennemføres elektronisk. Lærer og eleve diskuterer resultaterne af evalueringen, og resultaterne og aftaler om den kommende undervisning nedskrives kortfattet i et referat som lægges i klassens/holdets rum på skolens intranet. Dette referat opbevares samtidig af læreren og er rektors mulighed for at være informeret om udbyttet af undervisningen, jf. Gymnasie- og Hf-bekendtgørelserne.


Eleverne skal efter hvert skoleår have årskarakter i alle fag.
I fag, der har skriftlig prøve til studentereksamen, samt i matematik C, biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B, fransk fortsættersprog B og tysk fortsættersprog B gives der en årskarakter for det skriftlige standpunkt og en årskarakter for det mundtlige standpunkt. I alle andre fag giver faglæreren én årskarakter, der er en bedømmelse af elevens standpunkt i faget som helhed ved afslutningen af undervisningen.
Der afholdes skriftlig årsprøve i fagene dansk i 1. og 2.g og i matematik i 1.g for elever, der ikke afslutter matematik med eksamen på C-niveau. I 2.g afholdes der desuden skriftlig årsprøve i de fag, eleven har på A-niveau, dog ikke i historie. Endvidere afholdes der i 2.g skriftlig årsprøve i engelsk.
Der afholdes mundtlige årsprøver i løbet af 1.g og 2.g., hvor eleverne får træning i forskellige mundtlige prøveformer. I fag med skriftlig prøve afholdes der terminsprøve i det skoleår, prøven afholdes.

HF:
Der gives ikke standpunktskarakter i hf, men elevernes faglige standpunkt evalueres i forbindelse med at, tutorerne gennemfører samtaler med eleverne på baggrund af samtaleark, som den enkelte elev har udfyldt inden samtalen, så det sikres, at eleven bliver bevidst om egne faglige og studiemæssige standpunkter og udviklingen heri. Lærerne giver i alle fag 2 gange årligt eleverne en vurdering af deres standpunkt i elevens studiebog. Vurderingen danner udgangspunkt for en samtale mellem den enkelte faglærer og eleven.
Eleven går til eksamen i alle fag, der afsluttes efter i 1. hf og alle fag i 2.hf ved afslutningen af det samlede hf-forløb. I fag med skriftlig prøve afholdes der terminsprøve i det skoleår, prøven afholdes

Der afholdes skriftlig prøve i dansk, engelsk, matematik samt evt. valgfag afhængig af det valgte fags læreplan.
Der afholdes mundtlig prøve i dansk, engelsk, matematik, et praktisk/musisk fag, naturvidenskabelig faggruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen, eksamensprojekt samt evt. valgfag
Der skrives større skriftlig opgave indenfor 1-3 fag samt eksamensprojekt der omfatter 2-3 fag.

De løbende faglige evalueringer tilrettelægges af faglærerne og er en integreret del af undervisningen. Evalueringer foretages ved afslutning af et undervisningsforløb eller ved afslutning af et større projekt.
Evalueringer af undervisningen foretages ligeledes løbende. Mindst en gang hvert semester foretages der en skriftlig evaluering af undervisningen. Denne evaluering kan efter lærerens valg gennemføres elektronisk. Lærer og elever diskuterer resultaterne af evalueringen, og resultaterne og aftaler om den kommende undervisning nedskrives kortfattet i et referat som lægges i klassens/holdets rum på skolens intranet. Dette referat opbevares samtidig af læreren og er rektors mulighed for at være informeret om udbyttet af undervisningen, jf. Gymnasie- og Hf-bekendtgørelserne.

Interne evalueringer af faglige samspil


For gymnasiet:

• Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb
Evalueringsform
Det naturvidenskabelige grundforløb afsluttes med en evaluering på baggrund af et skriftligt produkt og en kort, faglig samtale.

Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad elevens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i bekendtgørelsen.
I bedømmelsen lægges der vægt på, at eleven kan:
– gøre rede for forløbets formål
– gøre rede for udførelsen af de praktiske undersøgelser
– beskrive og analysere de opnåede resultater/data
– inddrage teoretiske overvejelser
– anvende faglige begreber korrekt
– vurdere og perspektivere de opnåede resultater.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Evaluering af Almen sprogforståelse
Ved afslutningen af almen sprogforståelse evalueres elevernes udbytte af undervisningen. Der gives én ikke medtællende karakter ud fra en helhedsvurdering.

• Evaluering af Almen studieforberedelse i slutningen af 1.g
Ved evalueringen skal der lægges vægt på, i hvor høj grad den enkelte elev er i stand til med udgangspunkt i enkle og overskuelige emner inden for almen studieforberedelse at indgå i en faglig dialog, hvor eleven:
– demonstrerer kendskab til grundlæggende forståelsesformer inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab
– demonstrerer kendskab til, hvorledes der med udgangspunkt i et givet emne kan stilles spørgsmål til forskellige fag
– demonstrerer kendskab til, hvorledes forskellige fag kan bidrage til at belyse et givet emne
– formidler resultatet af arbejdet.

Evalueringen tilrettelægges over en dag, hvor eleverne arbejder med tekster , hvor opgaven består i at udarbejde en rapport med identifikation af de tre hovedområders tilgange til et givet emne samt en udarbejdelse af karakteristiske spørgsmål fra de forskellige fag.

• Evaluering af almen studieforberedelse i 4. semester
løbet af 4. semester gennemføres et forløb med udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende former. Ved evalueringen skal der lægges vægt på, i hvor høj grad den enkelte elev er i stand til med udgangspunkt i afgrænsede emner inden for almen studieforberedelse at indgå i en faglig dialog, hvor eleven:
– anvender viden fra forskellige fag og faglige hovedområder
– anvender relevante metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder
– demonstrerer kendskab til de enkelte fags muligheder og begrænsninger
– redegør for nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud
– demonstrerer forståelse af videnskabelig tankegang
– påpeger, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge
– strukturerer og formidler et fagligt stof.


• Projektopgave i samarbejde mellem studieretningsfag i 2.g
I 2.g udarbejdes en opgave, der udformes i samarbejde mellem de 2-3 studieretningsfag i studieretningen. Opgaven i de 2-3 studieretningsfag i 2.g er tænkt som en fordybelsesopgave i de fag, der konstituerer studieretningen. Hensigten er både at forberede eleverne til studieretningsprojektet og at give en ramme for et forpligtende samarbejde mellem de 2-3 studieretningsfag. Opgaven udføres normalt individuelt, men kan, hvis særlige forhold - fx et studiebesøg på en aftagerinstitution eller en virksomhed - taler for det, ske i mindre hold. Det skal da ske på en måde, hvor hver enkelt elev kan få en individuel karakter, der er medtællende i elevens standpunktskarakterer i de berørte fag.

For hf:
Der laves mindre projekter i 1.hf i hvert semester samt et mindre projekt i 3. semester i 2.hf svarende til et samlet tidsforbrug på 25 timer. Projekterne evalueres særskilt og skal være en træning for eleverne i relation til eksamensprojektet i 4. semester, hvor der skal udarbejdes en synopsis omfattende 2-3- fag.
Der planlægges med 50 værkstedstimer som koordineres af de enkelte teams og hf-koordinator i. Værkstedstimerne evalueres ved afslutning af hvert år.
Evalueringer af almene, personlige og sociale kompetencer
I skolens kompetenceplan opstilles mål for den samlede undervisning. Koordineret af lærerteamet tilrettelægger lærerne i fællesskab evalueringer der viser graden af målopfyldelse ved slutningen af et semester. Den konkrete udmøntning skal fremgå af studieplanen for klassen. Resultaterne af disse evalueringer skal foreligge skriftligt i elev-lærerrummet inden semesterets afslutning, og elever og teamlærere drøfter konklusionerne i fællesskab. Resultaterne inddrages i forberedelsen af arbejdet med den kommende undervisning. Det anbefales, at der indlægges en midtvejsevaluering af de opnåede almene, personlige og sociale kompetencer.
I slutningen af hvert semester foretager eleverne en selvevaluering over arbejdet med udvikling af almene, personlige og sociale kompetencer. Denne selvevaluering danner udgangspunkt for en efterfølgende samtale med en teamlærer. (StudieUdviklingsSamtale – SUS). Formålet med denne samtale er at opstille mål for elevens fortsatte udvikling af almene, personlige og sociale kompetencer.


I hf:
I hf danner arbejdet med studiebogen ramme for den enkelte elevs bevidsthed om egen kompetenceudvikling på baggrund af skolens kompetenceplan. I samtalerne med tutor aftales fokuspunkter for elevens arbejde med forskellige kompetencer jf. skolens tutormanual.
Derudover gennemføres følgende skoleevalueringer

Evaluering af grundforløbet
Der gennemføres en evaluering af arbejdet med studieplanen. Resultatet af ovenstående evaluering drøftes i skolens Pædagogiske Udvalg samt PR og ER m.h.p. at kvalitetsudvikle tilrettelæggelsen af - og undervisningen i grundforløbet.
Evalueringen omfatter bl.a. introduktion til skolen, it kursets tilrettelæggelse, brugen af arbejdsformer og evalueringsformer samt tilrettelæggelsen af NV; AP og AT.
I hf evalueres særskilt introduktionskurset, der tilrettelægges af hf-teamet, så der skabes et fælles pædagogisk fundament for undervisningen i det samlede hf-forløb. Introduktionskurset tilrettelægges i såvel faglige som flerfaglige og differentierede forløb. Evalueringen skal tilrettelægges, så de enkelte elementer i introduktionskurset kan indgå i den videre planlægning af undervisningen.

Evalueringer i studieretningsforløbet
I slutningen af 1.g. 2.g. og 3.g foretages evaluering af arbejdet med studieplanen. Resultatet af ovenstående evaluering drøftes i skolens Pædagogiske Udvalg samt PR og ER og indgår i skolens kvalitetsudvikling.
Evalueringen omfatter bl.a. undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, elevernes kompetenceudvikling samt brugen af arbejdsformer og evalueringsformer.

Evalueringer i 1. hf og 2. hf
I slutningen af 1.hf og 2.hf foretages en evaluering af arbejdet med studieplanen. Resultatet af ovenstående evaluering drøftes i skolens Pædagogiske Udvalg samt PR og ER og indgår i skolens kvalitetsudvikling.
Evalueringen omfatter bl.a. undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, elevernes kompetenceudvikling samt brugen af arbejdsformer og evalueringsformer.