image

Engelsk A - tysk A - naturgeografi B

Studieretningen giver et indblik i engelsk og tysk sprog og kultur, som forudsætning for at forstå den europæiske indflydelse i verden.
Europas indflydelse hænger sammen med den europæiske historie, hvor specielt engelsk og tysk kolonialisme, verdenskrigene, Englands og Tysklands dominerende betydning i verdensøkonomien samt dannelsen og udvidelsen af EU har spillet en afgørende rolle i udformningen af den verden, vi kender i dag. 

Målgruppe 
Studieretningen kvalificerer umiddelbart til mange humanistiske videregående uddannelser, men nogle naturvidenskabelige uddannelser vil kræve fag/niveauer, du vil skulle tage som valgfag eller ved supplering senere. 

Se her hvad du kan bruge studieretningen til: For at få en total oversigt over hvad du kan videreuddanne dig til, kan du taste dine fag ind i "Adgangsnøglen". Det nemmeste er først at vælge "stx" og derefter klikke på dine tre studieretningsfag. Husk at markere om det er niveau A, B eller C. 

Eksempler på undervisningsforløb og studieretningsprojekter  
Sporløs light: Find dine tysk-/engelsk-talende rødder! Primært internetbaseret. 
Femernbæltsamarbejdet: samarbejde mellem Tyskland og Danmark; Hvad skal der til for at bygge en bro, hvem bygger den og hvem får glæde af den? Besøg hos erhvervsorganisationer på Lolland/Fehmern og et tysk gymnasium. I hvor høj grad anvendes engelsk, dansk og tysk som arbejdssprog i projekteringen af Fehmernbælt-forbindelsen og giver det problemer? 
Nyhedsformidling: EU, England, Tyskland og Danmark: hvordan præsenteres de samme nyheder i forskellige medier og forskellige lande? 
Politiske bevægelser i engelsk- og tysktalende lande, fra nazisterne i 1930'erne til Tea-Party-bevægelsen i USA i dag. 
Engelsk og tysk kolonialisme, imperialisme og skabelsen af handelscentre. 
Andre emner: Storbyrummet/bykulturens mange facetter: subkulturer, det multietniske samfund, modefænomener osv. Menneske og natur: fra romantikken og fremefter. Kærlighed og ægteskab. Ungdomskulturer. Verdenskrigene set i engelsk og tysk perspektiv belyst ved digte, breve, noveller, dagbøger, sange eller film. Analyser af politiske taler. Globalisering. Kolonialisme og myten om den hvide mands overlegenhed. Temaer fra forskellige regioner. Regionale forskelle i EU. 
Fællesfagene vil alle i større eller mindre grad kunne bidrage til studieretningens undervisningsforløb. 

Eksempler på udadvendte aktiviteter 
Studierejser til f.eks. London, Berlin og Dublin. 
Kortere ekskursioner til hansebyer som Lübeck og Rostock. 
Udvekslingsbesøg med udenlandske gymnasier. 
Kommunikation via nettet med andre skoler på tysk eller engelsk om udvalgte emner. 
Eleverne på denne studieretning vil med deres sproglige kompetence og evne til at analysere kunne indgå i et frugtbart samarbejde med f.eks. Turistforeningen og lokale eksportvirksomheder. 

Valgfag:  Se  Studieretningsprogrammet   , som viser dig hvilke valgfag, du har plads til på denne studieretning.
Du kan også kontakte skolens 
studievejledere  for at høre hvilke valgmuligheder der er på denne studieretning.