spansk A, engelsk A

Denne studieretning har de samme to studieretningsfag som Engelsk A – Spansk A - virtuel, men henvender sig til elever, der ikke ønsker at arbejde med IT i specielt høj grad.

Dette er studieretningen, der giver dig solide sproglige kompetencer i to af de største sprog i verden kombineret med en alsidig indsigt i mange forskellige kulturer og samfund. Du får en dybere kulturforståelse, der hviler på studier i f.eks. litteratur, kommunikation, musik, livsforståelse, natur og miljø. Herigennem bliver du stand til at tage kvalificeret stilling til holdninger og værdier, der afspejles i den moderne, globaliserede verden og som vil præge verden fremover. Du vil udvikle din bevidsthed om historien, kulturen og det geografiske rum i dit møde med lande som Australien, Indien, Kenya, Sydafrika, Cuba, Chile, Mexico, USA og selvfølgelig med Europa og de forskellige identiteter, der også findes her.


Eksempler på undervisningforløb:

Kulturmøder eller kultursammenstød? Fra Columbus til Coca Cola.

Livstolkninger, natur og samfund hos f.eks. aboriginals og indianere.

Livsvilkår i forskellige lande eller f.eks. i forskellige storbyer som de afspejler sig i litteratur og medier.

Fællesfagene dansk, historie, religion, billedkunst, oldtidskundskab, idræt samt de obligatoriske valgfag geografi (C), biologi (C+B), musik (C), der hører til denne studieretning, vil i forskellig grad indgå i undervisningsforløbene.


Eksempler på eksamensprojekter:

Fantastisk litteratur i engelsk- og spansksproget litteratur.

Den spanske borgerkrig belyst gennem engelske og spanske tekster og film.

Kuppet i Chile – ideologi og fiktion – belyst gennem film og tekster.

Falklandskrigen i argentinsk og engelsk litteratur.

Den spansk-amerikanske krig 1898 og konsekvenserne for relationen mellem USA og Spanien.


Eksempler på udadvendte aktiviteter:

Virtuelle projekter med venskabsskoler i udlandet.

Besøg på internationale virksomheder og organisationer repræsenteret i Danmark.

Studietur til Storbritannien eller Spanien.

Udvekslingsklasse med gensidige besøg, hvor arbejdssproget er spansk eller engelsk.

Koncentration

To glade lærere

Fotosyntesen

Projektarbejde