SU og ungdomskort

Hvornår kan jeg få SU og hvor meget kan jeg få? Hvor får jeg et buskort? Læs alt det praktiske lige her. 

SU-kontoret holder lukket fra d. 28./6. til d. 31./7. 2017

 

SU

Hvornår kan jeg få SU?
Du kan først få SU fra kvartalet efter, du fylder 18 år. Bliver du for eksempel 18 år 14. august, kan du først få SU fra 1. oktober. 

Hvornår kan jeg søge SU?
Du kan tidligst søge SU én måned før den dato, du kan få SU fra – dvs. i eksemplet ovenover: 1. september.

Hvor søger jeg SU?
Du søger SU i ”minSU” på www.su.dk.
For at få adgang til ”minSU” skal du bruge NemID, som du kan bestille på su.dk. Det kan tage noget tid at få et nyt NemID tilsendt, så bestil i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden.

Vi gør opmærksom på, at det er vigtigt at læse SU-skemaet grundigt og sætte kryds i det rigtige felt ud for, om du er ude- eller hjemmeboende, lige som det er vigtigt at være studieaktiv. Et forkert kryds kan udløse tilbagebetalingskrav samt politianmeldelse for socialt bedrageri. Læs evt. mere her.

Ungdomskort (rabatkort til tog og bus)

På www.ungdomskort.dk kan du bestille et rabatkort til tog og/eller bus. Det kræver, at du har NemID.