Sproglige studieretninger

Eng A og Kin A med Spa B/Tys B/Tys fort B og C/Fra B/Fra fort B og C/Rus B

Studieretningsfagene kan lave spændende tværfaglige undervisningsforløb sammen, og der vil være en masse kulturmøder, opdagelse af andres verdensdeles måde at tænke og handle på. Vi kigger på historie, kultur, samtiden, film, ungdomskultur og lytter til musik og stemmer fra tre verdensdele - og de tre mest talte sprog i verden.

Det planlægges, at der oprettes en klasse, hvor dele af undervisningen foregår på engelsk.

Denne studieretning muliggør en række kombinationsmuligheder mellem sprogene. Hvis de tre sprog er på AAA-niveau eller AAB-niveau kan du afslutte både matematik og naturvidenskab på C-niveau. Hvis de tre sprog er på AAC-niveau, skal du have matematik på mindst B-niveau, men kan afslutte naturvidenskab på C-niveau.

Eksempler på undervisningsforløb
I sprogfagene arbejder vi med forskellige temaer, der både kan dreje sig om fortiden og fremtiden med udgangspunkt i vores samtid.

  • Historiske begivenheder (kolonisering, borgerkrig, borgerrettigheder, totalitære styrer, organiseret kriminalitet, immigration m.fl.)
  • Genrer (klassikere, popmusik, punk, rap, mongolsk strubesang, magisk realisme, Peking-operaer, elisabethansk teater, tv-serier)
  • Sprog (opbygning, dialekt, slang, udvikling, regionsforskelle, kalligrafi, lidt Chinglish, lidt Danglish og ikke mindst Spanglish)
  • Kultur og samtid (sport, hobbyer, rejser, subkulturer, kærlighed, seksualitet, musik, arbejdsliv, rettigheder og tro)

Eksempler på udadvendte aktiviteter
I studieretningen er der mulighed for at komme ud på flere studieture. Blandt andet til Kina, Tyskland samt til spansk- og engelsktalende lande. På turene vil der blive lagt fokus på at få unikt indblik i den lokale kultur og levevis. Vi samarbejder desuden mere flere skoler, således at der er mulighed for udveksling, hvor man kan bo hos en lokal familie. Desuden kigger på erhvervslivet, kulturinstitutioner og det lokale liv.

Vi samarbejder internationalt. Både i Danmark med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner, men også når vi er ude og rejse. Desuden er der altid mange udvekslingsstudenter på skolen, så man kan få trænet sine sproglige evner og skærpet sin kulturelle viden.

Vi laver desuden mindre ekskursioner til festivaler, biograf, teater, restauranter samt diverse arrangementer på skolen i form af dans, foredrag, musik, valgaftener, fejring af højtider m.m.


Se her hvad du kan bruge studieretningen til
For at få en total oversigt over hvad du kan videreuddanne dig til, kan du taste dine fag ind i "Adgangskortet". Det nemmeste er først at vælge "stx" og derefter klikke på dine tre studieretningsfag. Husk at markere om det er niveau A, B eller C.

Eksternt samarbejde
I løbet af alle tre år vil der løbende være et spændende samarbejde med Næstved-virksomheden Novenco, der har en afdeling i Shanghai og en fabrik i Wuxi nær det kinesiske gymnasium, som Næstved Gymnasium og HF i flere år har samarbejdet med. Samarbejdet med Novenco giver mulighed for undervisning baseret på autentiske cases; f.eks. interviews med Novencos danske og kinesiske medarbejdere, at arbejde med relevant data fra Novenco og diskussion af de globale/lokale faktorer der spiller ind, når en virksomhed som Novenco flytter dele af sin produktion til Kina. 

Jiaxing No. 4 High School 
Siden 2009 har Næstved Gymnasium og HF samarbejdet med Jiaxing No. 4 High School i Zhejiang provinsen tæt på storbyen Shanghai. Samarbejdet består bl.a. af lærer- og elevudveksling, og der tilbydes en studietur til Kina og Jiaxing i 2.g eller 3.g. Der vil ydermere være mulighed for at have en kinesisk studerende boende, når det er deres tur til at besøge Danmark. 

Økonomi og praktiske forhold
På denne studieretning vil det være en mulighed at rejse til Kina på studietur i 3.g for at besøge både vores partnergymnasium og Novencos faciliteter. Elevbetalingen vil være på minimum 9-10.000 for studieturen til Kina. Studieturen er ikke obligatorisk. Derudover vil der være mulighed for at tage på andre studieture i Europa i 2.g og 3.g. Disse studieture koster normalt mellem 3-4.000. 

Eng A og Spa beg A med Kin B/Tysk Fort B og C/Tysk beg B/Rus beg B/Fra fort B og C/Lat C

Denne studieretning er for dig, der fokuserer på globale problemstillinger og interesserer dig for internationale forhold og sammenhænge, hvor sprog og interkulturel kompetence er nøglen til forståelse.

Verdens økonomiske og politiske magtbalance ændrer sig i disse år, og mange vurderer, at nye vækstøkonomier som Kina vil spille en langt større rolle i fremtidens globale samfund. På denne studieretning vil du i høj grad beskæftige dig med denne udvikling og du vil få mulighed for at:

  • Få indsigt i tre af verdens mest toneangivende nationer og kulturer.
  • Mulighed for at komme på sprogophold i ét af de to sprogområder.
  • Opnå interkulturel forståelse gennem arbejdet med sproglige og kulturelle forhold i landene.

Denne studieretning muliggør en række kombinationsmuligheder mellem sprogene. Hvis de tre sprog er på AAA-niveau eller AAB-niveau kan du afslutte både matematik og naturvidenskab på C-niveau. Hvis de tre sprog er på AAC-niveau, skal du have matematik på mindst B-niveau, men kan afslutte naturvidenskab på C-niveau.

Fagsammensætning
Engelsk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift og en teoretisk viden om fagets stofområder. 
Kinesisk er ligeledes et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med sprog og samfund i et af verdens mest kulturrige samfund og et af verdens hurtigst voksende markeder – Riget i Midten. 

Se her hvad du kan bruge studieretningen til
For at få en total oversigt over hvad du kan videreuddanne dig til, kan du taste dine fag ind i "Adgangskortet". Det nemmeste er først at vælge "stx" og derefter klikke på dine tre studieretningsfag. Husk at markere om det er niveau A, B eller C.

Eksternt samarbejde
I løbet af alle tre år vil der løbende være et spændende samarbejde med Næstved-virksomheden Novenco, der har en afdeling i Shanghai og en fabrik i Wuxi nær det kinesiske gymnasium, som Næstved Gymnasium og HF i flere år har samarbejdet med. Samarbejdet med Novenco giver mulighed for undervisning baseret på autentiske cases; f.eks. interviews med Novencos danske og kinesiske medarbejdere; at arbejde med relevant data fra Novenco og diskussion af de globale/lokale faktorer der spiller ind, når en virksomhed som Novenco flytter dele af sin produktion til Kina. 

Jiaxing No. 4 High School 
Siden 2009 har Næstved Gymnasium og HF samarbejdet med Jiaxing No. 4 High School i Zhejiang provinsen tæt på storbyen Shanghai. Samarbejdet består bl.a. af lærer- og elevudveksling, og der tilbydes en studietur til Kina og Jiaxing i 2.g eller 3.g. Der vil ydermere være mulighed for at have en kinesisk studerende boende, når det er deres tur til at besøge Danmark. 

Undervisningsforløb
Sammensætningen af de tre studieretningsfag giver rig mulighed for tværfaglige undervisningsforløb der fokuserer på samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold i USA, England og Kina.

  • Ytringsfrihed og massemedier; Menneskerettigheder og ”asiatiske værdier”; Hvad er sandt?
  • Retorik, logik og medier; Migration
  • Globale miljøproblemer
  • Digte og teater i England og det antikke Kina
  • USA’s udenrigspolitik i Kina
  • Ungdommen og identitetsdannelse i USA og Kina; ”Chimerica”. 


Økonomi og praktiske forhold
På denne studieretning vil det være en mulighed at rejse til Kina på studietur i 3.g for at besøge både vores partnergymnasium og Novencos faciliteter. Elevbetalingen vil være på minimum 9-10.000 for studieturen til Kina. Studieturen er ikke obligatorisk. Derudover vil der være mulighed for at tage på andre studieture i Europa i 2.g og 3.g. Disse studieture koster normalt mellem 3-4.000. 

Engelsk A, Tysk forsætter A/Tysk begynder A, Samfundsfag B

Europas indflydelse hænger sammen med den europæiske historie, hvor specielt engelsk og tysk kolonialisme, verdenskrigene, Englands og Tysklands dominerende betydning i verdensøkonomien samt dannelsen og udvidelsen af EU har spillet en afgørende rolle i udformningen af den verden, vi kender i dag. 

Studieretningen kvalificerer umiddelbart til mange humanistiske videregående uddannelser, men nogle naturvidenskabelige uddannelser vil kræve fag/niveauer, du vil skulle tage som valgfag eller ved supplering senere. 

På denne studieretning skal du have matematik på mindst B-niveau.

Hvad kan du bruge studieretningen til?
For at få en total oversigt over hvad du kan videreuddanne dig til, kan du taste dine fag ind i "Adgangsnøglen". Det nemmeste er først at vælge "STX" og derefter klikke på dine studieretningsfag. Husk at markere om det er niveau A, B eller C.

Eksempler på undervisningsforløb og studieretningsprojekter

  • Sporløs light: Find dine tysk-/engelsk-talende rødder. Primært internetbaseret. 
  • Femernbælt-samarbejdet: Samarbejde mellem Tyskland og Danmark; Hvad skal der til for at bygge en bro, hvem bygger den og hvem får glæde af den? Besøg hos erhvervsorganisationer på Lolland/Fehmern og et tysk gymnasium. I hvor høj grad anvendes engelsk, dansk og tysk som arbejdssprog i projekteringen af Fehmernbælt-forbindelsen og giver det problemer? 
  • Nyhedsformidling: EU, England, Tyskland og Danmark: hvordan præsenteres de samme nyheder i forskellige medier og forskellige lande? 
  • Politiske bevægelser i engelsk- og tysktalende lande, fra nazisterne i 1930'erne til Tea-Party-bevægelsen i USA i dag. 
  • Engelsk og tysk kolonialisme, imperialisme og skabelsen af handelscentre. 
  • Andre emner: Storbyrummet/bykulturens mange facetter: Subkulturer, det multietniske samfund, modefænomener osv. Menneske og natur: Fra romantikken og fremefter. Kærlighed og ægteskab. Ungdomskulturer. Verdenskrigene set i engelsk og tysk perspektiv belyst ved digte, breve, noveller, dagbøger, sange eller film. Analyser af politiske taler. Globalisering. Kolonialisme og myten om den hvide mands overlegenhed. Temaer fra forskellige regioner. Regionale forskelle i EU. 

Fællesfagene vil alle i større eller mindre grad kunne bidrage til studieretningens undervisningsforløb. 

Eksempler på udadvendte aktiviteter 

  • Studierejser til f.eks. London, Berlin eller Dublin 
  • Kortere ekskursioner til hansebyer som Lübeck og Rostock
  • Udvekslingsbesøg med udenlandske gymnasier 
  • Kommunikation via nettet med andre skoler på tysk eller engelsk om udvalgte emner 
  • Eleverne på denne studieretning vil med deres sproglige kompetence og evne til at analysere kunne indgå i et frugtbart samarbejde med f.eks. Turistforeningen og lokale eksportvirksomheder. 


Valgfag

Se Studieretningsprogrammet, som viser dig hvilke valgfag, du har plads til på denne studieretning.
Du kan også kontakte skolens studievejledere for at høre hvilke valgmuligheder der er på denne studieretning.

Engelsk A, Fransk forsætter A/Fransk begynder A, Samfundsfag B

Engelsk og fransk tales som modersmål eller forhandlingssprog i store dele af EU og verden. Storbritannien og Frankrig er stormagter i Europa i dag og har været store kolonimagter i flere århundreder. USA er i dag verdens eneste supermagt. De tre studieretningsfag dækker således væsentlige områder - både geografisk og kulturelt/sprogligt.

Studieretningens øvrige obligatoriske fællesfag - især historie og dansk - kan tones, så de bidrager til at belyse europæiske, amerikanske og canadiske forhold og kultur. 

På denne studieretning skal du have matematik på mindst B-niveau.

Studieretningen kvalificerer umiddelbart til mange humanistiske, videregående uddannelser, mens en række naturvidenskabelige uddannelser vil kræve fag/niveauer, du vil skulle tage som valgfag eller ved efterfølgende supplering. 

Hvad kan du bruge studieretningen til?
For at få en total oversigt over hvad du kan videreuddanne dig til, kan du taste dine fag ind i "Adgangskortet". Det nemmeste er først at vælge "STX" og derefter klikke på dine studieretningsfag. Husk at markere om det er niveau A, B eller C.

Eksempler på undervisningsforløb og studieretningsprojekter

  • Rejsebureauet: Lav en turistbrochure for et engelsk- eller fransktalende sted. Undersøg klimatiske forhold og naturmæssige attraktioner, fastlæg kundekredsens ønsker og undersøg såvel kundernes som stedets kultur: Hvordan skal brochuren udformes for at sælge bedst muligt? 
  • Modeindustri: Tøjets vej fra produktion til forbruger - hvorfor produceres varerne, hvor de gør? Konventionel kontra økologisk produktion. Bæredygtig mode? 
  • Nødhjælp og udvikling: Hvordan arbejder Médecins sans frontières (Læger uden grænser)? Er nødhjælp det samme over alt i verden? Hvad skal man vide for at kunne hjælpe ordentligt? Skal man tage kulturelle hensyn? Hvordan vil du rådgive Médecins sans frontières i Østafrika (som er fortrinsvis tidligere engelske kolonier)? Og i Vestafrika (fortrinsvis tidligere franske kolonier)? 
  • Canada: Sprogkrig, national identitet, naturforhold og naturressourcer. 
  • Produktion og samfund i England og Frankrig gennem tiderne: Hvorfor startede industrialiseringen i England og Frankrig? Hvilke ressourcer havde de to lande selv, og hvordan skaffede de sig varer fra kolonierne? Hvordan foregår moderne produktion i de to lande? 


Eksempler på udadvendte aktiviteter

  • Studietur til Storbritannien. 
  • Fransk udvekslingsklasse med gensidige besøg. 
  • Besøg af/hos franske og engelske grupper her i landet fx studerende eller folk, der er i landet i forbindelse med arbejde. 
  • Virtuelle projekter med venskabsskoler i udlandet. 

Samarbejde med franske og engelske virksomheder i Danmark eller danske virksomheder i de to lande.

Valgfag

Se Studieretningsprogrammet, som viser dig hvilke valgfag, du har plads til på denne studieretning.
Du kan også kontakte skolens studievejledere for at høre hvilke valgmuligheder, der er på denne studieretning.