Eng A og Spa beg A med Kin B/Tysk Fort B og C/Tysk beg B/Rus beg B/Fra fort B og C/Lat C

Denne studieretning giver dig solide sproglige kompetencer i tre af de største sprog i verden, samt en forståelse for globale problemstillinger.

Denne studieretning er for dig, der fokuserer på globale problemstillinger og interesserer dig for internationale forhold og sammenhænge, hvor sprog og interkulturel kompetence er nøglen til forståelse.

Verdens økonomiske og politiske magtbalance ændrer sig i disse år, og mange vurderer, at nye vækstøkonomier som Kina vil spille en langt større rolle i fremtidens globale samfund. På denne studieretning vil du i høj grad beskæftige dig med denne udvikling og du vil få mulighed for at:

  • Få indsigt i tre af verdens mest toneangivende nationer og kulturer.
  • Mulighed for at komme på sprogophold i ét af de to sprogområder.
  • Opnå interkulturel forståelse gennem arbejdet med sproglige og kulturelle forhold i landene.

Denne studieretning muliggør en række kombinationsmuligheder mellem sprogene. Hvis de tre sprog er på AAA-niveau eller AAB-niveau kan du afslutte både matematik og naturvidenskab på C-niveau. Hvis de tre sprog er på AAC-niveau, skal du have matematik på mindst B-niveau, men kan afslutte naturvidenskab på C-niveau.

Fagsammensætning
Engelsk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift og en teoretisk viden om fagets stofområder. 
Kinesisk er ligeledes et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med sprog og samfund i et af verdens mest kulturrige samfund og et af verdens hurtigst voksende markeder – Riget i Midten. 

Se her hvad du kan bruge studieretningen til
For at få en total oversigt over hvad du kan videreuddanne dig til, kan du taste dine fag ind i "Adgangskortet". Det nemmeste er først at vælge "stx" og derefter klikke på dine tre studieretningsfag. Husk at markere om det er niveau A, B eller C.

Eksternt samarbejde
I løbet af alle tre år vil der løbende være et spændende samarbejde med Næstved-virksomheden Novenco, der har en afdeling i Shanghai og en fabrik i Wuxi nær det kinesiske gymnasium, som Næstved Gymnasium og HF i flere år har samarbejdet med. Samarbejdet med Novenco giver mulighed for undervisning baseret på autentiske cases; f.eks. interviews med Novencos danske og kinesiske medarbejdere; at arbejde med relevant data fra Novenco og diskussion af de globale/lokale faktorer der spiller ind, når en virksomhed som Novenco flytter dele af sin produktion til Kina. 

Jiaxing No. 4 High School 
Siden 2009 har Næstved Gymnasium og HF samarbejdet med Jiaxing No. 4 High School i Zhejiang provinsen tæt på storbyen Shanghai. Samarbejdet består bl.a. af lærer- og elevudveksling, og der tilbydes en studietur til Kina og Jiaxing i 2.g eller 3.g. Der vil ydermere være mulighed for at have en kinesisk studerende boende, når det er deres tur til at besøge Danmark. 

Undervisningsforløb
Sammensætningen af de tre studieretningsfag giver rig mulighed for tværfaglige undervisningsforløb der fokuserer på samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold i USA, England og Kina.

  • Ytringsfrihed og massemedier; Menneskerettigheder og ”asiatiske værdier”; Hvad er sandt?
  • Retorik, logik og medier; Migration
  • Globale miljøproblemer
  • Digte og teater i England og det antikke Kina
  • USA’s udenrigspolitik i Kina
  • Ungdommen og identitetsdannelse i USA og Kina; ”Chimerica”. 


Økonomi og praktiske forhold
På denne studieretning vil det være en mulighed at rejse til Kina på studietur i 3.g for at besøge både vores partnergymnasium og Novencos faciliteter. Elevbetalingen vil være på minimum 9-10.000 for studieturen til Kina. Studieturen er ikke obligatorisk. Derudover vil der være mulighed for at tage på andre studieture i Europa i 2.g og 3.g. Disse studieture koster normalt mellem 3-4.000.