Musik A, Engelsk A

Vælg denne studieretning, hvis du er interesseret i at have musikken og det kunstneriske som omdrejningspunkt for din gymnasieuddannelse.

Musikken fylder meget i denne studieretning. Man synger og spiller, og også i de øvrige fag bliver de mere kreative sider ofte bragt i spil. Klassen optræder ved koncerter og musikcafeer – både på gymnasiet og udenfor skolen. 

Musikkens teori fylder også meget: Nodelære, rytmer, historie og kultur. Man beskæftiger sig både med klassisk og moderne musik.

Det er en fordel, hvis man er vant til at synge og spille, men der er ingen optagelsesprøve, og det er intet krav, at man har en bestemt kunnen, før man starter.

Denne studieretning tiltrækker mange forskellige elevtyper, og der er plads til at tone efter interesse: Naturvidenskab, sprog eller samfundsfag.
På denne studieretning skal du desuden have matematik på mindst B-niveau.

Eksempler på undervisningsforløb

  • 1960’erne: Soul, folk og race. Et kaotisk årti hvor politisk uro fostrede ny kunst.
  • Poetry Slam. Kreativ skrivning, performance og poesiens rytmer sat til musik.
  • Jamaica: Reggae og Rastafari. En musikstil født i og af en kultur.
  • Protestsange: Konflikter og krige i USA i 2. halvdel af det 20. århundrede, samt hvordan det afspejlede sig i tidens musik.

 

Eksempler på udadvendte aktiviteter

  • Egne koncerter- turné
  • Musikteaterforestillinger
  • Hyttetur for alle musikelever
  • Korprojekt med Copenhagen Phil
  • Besøg på Musikkonservatorium, Musikvidenskabeligt institut
  • Studierejse til fx London, Dublin, Island eller Málaga 
  • Møde med det professionelle musikliv


Målgruppe
Studieretningen kvalificerer til umiddelbart mange videregående uddannelser, dog er der visse naturvidenskabelige uddannelser, der kræver fag/niveauer, der vil skulle tages som valgfag eller ved efterfølgende supplering.


Hvad kan du bruge studieretningen til?
For at få en total oversigt over hvad du kan videreuddanne dig til, kan du taste dine fag ind i "Adgangskortet". Det nemmeste er først at vælge "STX" og derefter klikke på dine tre studieretningsfag. Husk at markere om det er niveau A, B eller C.
 

Valgfag

Der vil være mulighed for via et link at vælge valgfag, der passer til denne studieretning.