Corona forholdsregler

På Næstved Gymnasium og HF følger vi nøje udviklingen af COVID-19, og vi henholder os til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

  1. Beskyt dig selv og andre bl.a. ved at sørge for god håndhygiejne, jf. de blå plakater, der er ophængt forskellige steder på skolen.
  2. Såfremt du som elev på skolen bor sammen med dine forældre eller andre samboende, og disse er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder siden 2. marts 2020, skal du holde dig hjemme i 14 dage efter forældrenes/den samboendes hjemkomst. Dette uanset, at du ikke selv har været i et af de særlige risikoområder. Se aktuelle risikoområder her
  3. Det samme gælder for medarbejderne, hvis de er samboende med personer, der er kommet hjem fra et risikoområde siden 2.marts.
  4. Endeligt gælder den samme forholdsregel naturligvis for både elever og medarbejdere, hvis man selv er kommet hjem fra et risikoområde siden 2.marts. Vi er dog ikke bekendt med, at der skulle være tilfælde heraf.
  5. Hvis man er i tvivl bedes man kontakte skolen.

 

Vurderingen af, hvilke foranstaltninger der er relevante, vil kunne ændre sig over de kommende dage og uger.

I øvrigt henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Listen over risikoområder vil blive opdateret dagligt af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen og kan ses på Sundhedsstyrelsens særlige informationsside om COVID-19