Samarbejdspartnere

Vil du udforske verden?

- Så har vi en række kontakter, der gør din undervisning, dine studieture og udvekslingsrejser spændende og oplevelsesrige.  

NGH er en udadvendt og åben skole, der samarbejder med lokale og videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, kommuner, teatre m.m. Vi organiserer studierejser og har flere internationale samarbejdsprojekter med andre skoler i Europa og i Kina.

Du kan læse mere om hver enkelt samarbejdspartner her på siden. 

Lokalt samarbejde 

Næstved

På NGH er det lokale samarbejde mellem firmaer og institutioner vigtigt.

Vi samarbejder med:

  • Virksomheder
  • Folkeskoler
  • Museer
  • Næstved Sprog- og Integrationscenter 
  • De øvrige ungdomsuddannelser
  • Sydsjællands og Lolland Falsters Politi
  • Talentskolen
  • Næstved SportsCollege 
  • Næstved Kommune
  • Rønnebæksholm
  • SSP+
  • Teatre
  • Videregående uddannelser

Internationalt samarbejde

Estland, Tallinn

Kontakten til Tallinna Ühisgümnaasium (Tallinn Co-Educational Gymnasium) blev etableret i september 2011 i forbindelse med NGHs personalestudietur til Estlands hovedstad. 

Frankrig

NGHs udvekslingsgymnasium, Lycée Pilote Innovant International - også kaldet LP2I - ligger tæt på Futuroscope, hvis faciliteter der inddrages i undervisningen. 

Kontakten blev etableret i 1997 og siden har der stort set hvert år været udvekslinger, fortrinsvis med faget matematik, som er et af LP2I’s fokusområder.

Italien, Vicenza

Italienerne kommer på besøg på NGH ultimo november 2017 og er i udveksling med 2.r.

2.r skal på udveksling i Vicenza i uge 12.

Kina, Jiaxing

Kinesisk har været oprettet på NGH siden januar 2010, og hvert år oprettes 1-2 valghold samt en studieretningsklasse alt afhængig af, hvor mange elever der interesserer sig for faget. Sprogfag som kinesisk omhandler ikke kun sprog, men også kultur- og samfundsforståelse. I den forbindelse har skolens samarbejde med Jiaxing No. 4 High School i Zhejiang provinsen ikke langt fra Shanghai været utrolig givende for vores elever. 

Kroatien, Zagreb

NGH har et internationalt skolesamarbejde med et gymnasium i Zagreb med deltagelse af mange forskellige fag fx historie, samfundsfag, tysk, musik, drama og psykologi. 
De deltagende kroatiske lærere og elever får adgang til NGHs interne konferencesystem som gæster for at fremme samarbejdet på elev- og lærerplan og således integrere samarbejdet i undervisningen. 

I foråret 2005 var fire lærere fra NGH i Zagreb for at udbygge de personlige kontakter i fagene. Siden da har en klasse fra skolen hvert år besøgt Zagreb, og eleverne har fået genbesøg af 1-2 klasser fra Gimnazija Titusa Brezovackog. Zagreb er blevet et naturligt mål for studie- og udvekslingsrejser for eleverne. Samarbejdet er således også en del af skolens implementering af den nye gymnasiereforms krav om internationalisering.

Spanien, Segovia

NGH har siden 2010 samarbejdet med et gymnasium i Segovia – Spanien. Kontakten kom i hus efter at spanskfaggruppen i 2010 besøgte gymnasiet på en studietur. 

Spanien, MÁlaga

Der planlægges ny udveksling 2018 - forår og efterår. ca. 10 elever kan deltage. Spanierne besøger først - og NGH til Málaga i oktober.

Sct. Croix, US Virgin Islands

Første besøg på de caribiske øer med Historie Master Class var i januar 2017. Mulighed for udvekslingsbesøg med homestay, (for mindre grupper), lærerudveksling, virtuelt samarbejde om forløb og temaer. Besøg planlagt for HMC i januar 2018.

Ukraine, Kiev

NGH har siden 2010 samarbejdet med Scandinavian Gymnasium (Scandy) i Kiev. Et gymnasium, hvor der er fokus på de nordiske sprog og den nordiske kultur.

Nationalt samarbejde

Stort skolesamarbejde: Næstved Gymnasium og HF har et veletableret ledelsessamarbejde med Silkeborg Gymnasium, Svendborg Gymnasium og Roskilde Katedralskole.