Akademiet for Talentfulde Unge

Akademiet for Talentfulde Unge er et 1- eller 2-årigt program for dig, der er særligt dygtig i gymnasiet.

Programmet begynder i midten af 1.g eller 1.HF og foregår uden for skoletiden. Her møder du faglige udfordringer og socialt fællesskab med andre dygtige studerende som dig. 

Programmet adskiller sig fra andre talenttilbud ved at have en faglig brede. Derfor bliver du præsenteret for humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, business og sundhedsvidenskab gennem seminarer, foredrag, workshops, virksomheds- og kulturbesøg.

Over fire semestre kommer du igennem modulerne:

  • Akademisk metode & tankegang
  • Akademisk formidling
  • Akademisk fordybelse
  • Akademisk arbejde

I hvert semester er der minimum fire obligatoriske seminarer og et bredt udvalg af valgfrie arrangementer. Derudover bliver der afholdt en årlig sommercamp.

Kunne du tænke dig at blive en del af ATU, skal du kontakte lærer på NGH Lars Fredholm (lf) via din elevmail.

Læs mere på www.ungetalenter.dk