BiologiOlympiaden

BiologiOlympiaden er for dig med særlig interesse for biologi. For at deltage kræves, ud over flair for biologi, en vis portion opfindsomhed, kreativitet og vedholdenhed.

Konkurrencen vil udfordre dine færdigheder i at tackle biologiske problemer, og du vil komme til at beskæftige dig med biologiske eksperimenter og undersøgelser.

Målet er at samle talentfulde studerende og derved forsøge at udfordre og stimulere de studerende til at udvide deres talenter og fremme deres karriere som forskere.

Klasser med biologi eller bioteknik på højniveau bruger ofte en undervisningstime på at deltage i den indledende runde. Er du dygtig nok, går du måske videre til semifinalen, hvor du dyster mod gymnasieelever fra hele landet.

I finalen udvælges der fire vindere, der skal repræsentere Danmark i den internationale biologiske olympiade (IBO) ledsaget af to teamledere, der repræsenterer landet.

Her kan du læse mere om biologiolympiaden.

I skoleåret 2015/16 var Emilie Bache fra 3.w på NGH en af de fire danske vindere, der repræsenterede Danmark i Hanoi i Vietnam.