European Business Games

European Business Game (EBG) er en international konkurrence i erhvervsøkonomi.

Mange elever fra erhvervsøkonomi-holdene på NGH deltager hvert år i EBG, og skolen klarer sig de fleste år rigtig flot. Det er både sjovt og lærerigt.

En sammenkobling af fagets teori og praksis giver både større økonomisk forståelse og et større udbytte af undervisningen.

Ideen bag EBG er at afprøve elevernes iværksætterevner ved at lade dem ikke bare opfinde nye produkter, men også udarbejde forretningsplaner, lave markedsanalyser og arbejde med alle de andre aspekter, der er ved at starte egen virksomhed.

Eleverne lærer bl.a. at:

  • formulere virksomhedens idé
  • opstille forretningsplan, finansiering og budget for de første tre år
  • lave markedsanalyser og markedsføringsplan
  • opstille en plan for virksomhedens organisation
  • vurdere ideens bæredygtighed.

En vigtig del af EBG er også, at eleverne skal have kontakt med banker, erhvervslivet og offentlige myndigheder. 

Innovation og iværksætteri er afgørende for at skabe nye arbejdspladser i Danmark.