Master Class

Vores Master Class er for dig, der vil drive dit faglige talent lidt længere.

Engelsk Master Class

Engelsk Master Class er for dig, der vil have faglige udfordringer og oplevelser samtidig med, at du oplever facetter af faget, som forhåbentlig kan hjælpe dig i dine fremtidige uddannelsesvalg.

Engelsk Master Class tager sit udgangspunkt i to forskellige discipliner, nemlig en "Cambridge English: Advanced" del og en "English Speaking Union: Debating og Public Speaking" del. Under de to dele vil du blandt andet arbejde med tale-, lytte-, og læsefærdigheder. Du vil også lære at debattere på højt plan. Alt sammen færdigheder, der kan gavne dig på videregående uddannelser og i arbejdslivet.

Der er 25 pladser på holdet, og hvis du vil være med, skal du i starten af skoleåret skrive en ansøgning til Susan Duvander (SU).

Engelsk Master Class logo

Spansk Master Class

Gennem konkurrencer, film og foredrag fokuserer spansk master class på lytte- og læseforståelse og på mundtlige- og skriftlige færdigheder bliver du klædt på til årets studietur til Spanien, hvor du vil deltage i et intensivt spanskkursus.

Spansk Master Class er for dig, der har ambitioner vil dygtiggøre dig yderligere inden for det spanske sprog.

Vil du tages i betragtning til en af de få pladser, kan du kontakte Maria Pilar (pr@ngh.nu)

Drama Master Class

Drama Master Class er for dig, der vil arbejde med dramatik på højt niveau og som kan og tør forpligte dig på fællesskab og seriøst arbejde.

Du behøver ikke have erfaring med at spille teater for at deltage. Gennem udforskning af forskellige områder af teaterets verden får vi sammen et dybere indblik i både praksis og teori.

Fokus skifter hvert år og tager udgangspunkt forskellige steder, for eksempel udvikling af et manuskript, en iscenesættelse eller en scenografi.

Gennem forskellige skuespilstekniske tilgange og et samarbejde med den professionelle teaterverden, vil du udvikle dine dramafærdigheder under Master Class forløbet.

Det er vigtigt, at du er god til at planlægge din tid, så du ikke misser lektier og afleveringer.

Hvis du er interesseret i at være med i drama Master Class, skal du tale med din dramalærer.

Hvordan bliver jeg en del af Drama Master Class?

Lærer Kirsten Nevers (KS) indkalder i starten af skoleåret til et orienteringsmøde, og herefter skal du indsende en begrundet ansøgning for, hvorfor du skal have en af de 14 pladser. Du må gerne skrive om dine teatererfaringer og dramaundervisning, men det, der tæller højest er din interesse og din evne til at sige ja!

Bio Master Class

 

Under forløbet vil du komme igennem flere forskellige emner. I samarbejde med Silkeborg- og Svendborg Gymnasium kommer du også på forskellige ekskursioner, der varer over to til tre dage.

Tidligere forløb har blandt andet fokuseret på DNA, marinebiologi og hormonforstyrrende stoffer og har inkluderet et besøg på Syddansk Universitet.

Der er kun få pladser på holdet, så hvis du vil i betragtning til en af de eftertragtede pladser, skal du skrive en motiveret ansøgning til Kim Bidstrup (KS)  i starten af skoleåret.

Naturgeografi Master Class

I naturgeografi arbejder vi med samspillet mellem mennesker, samfund og de naturgivne forhold og undersøger, hvordan natur, klima og miljø påvirker menneskets livsgrundlag. 
Mange moderne samfund virker helt løsrevet fra naturens orden. Men en isstorm i Nordamerika, tsunami i Asien, skovbrande i Australien eller en stormflod i Danmark minder os igen og igen om, at selv i avancerede samfund er naturen, dens hærgen og dynamik, grundlæggende for menneskets vilkår. 

På Master Class i naturgeografi arbejder vi med et område, hvor afstanden mellem mennesker og natur er kortere end mange andre steder. I Island er mange af de processer, der gennem tiderne har formet Danmark, stadigt aktuelle, og vil du forstå hvilke kræfter, der tidligere var på spil i Danmark, er Island derfor et fremragende studieområde.

Forberedelsen munder ud i en studietur til Island, hvor meget af tiden kommer til at foregå i felten, så du lærer at arbejde aktivt med seminarernes emner. 

Du har muligheden for at komme med på turen, hvis du brænder for at arbejde med naturgeografiske emner og har lyst til at afprøve faget i praksis. 

 

Fysik-/kemi Master Class

Her får du mulighed for at mødes med elever fra andre gymnasier om jeres fælles interesse. Vi samarbejder med Silkeborg- og Svendborg Gymnasier.

Holdet bliver sammensat af elever i 2. og 3.g, ofte på baggrund af din faglærers opfordring. Kun ti elever bliver udvalgt, og de kan blandt andet se frem til besøg på nogle af Danmarks universiteter, og andre ekskursioner med et naturvidenskabeligt indhold på et højt niveau.

Som deltager på fysik-/kemi Master Class vil du også blive introduceret til forskellige videregående uddannelser inden for naturvidenskaben.

Vil du være en del af fysik-/kemi Master Class, kan du kontakte lærer Thomas Jørgensen (TJ) eller Kim Bidstrup (KB) i starten af skoleåret.

Historie Master Class

Vi har fokus på dansk kolonihistorie og samarbejder derfor med det internationale skolenetværk, Transatlantic Slavetrade (TST), som består af skoler både herhjemme, i Ghana og på de tidligere Dansk Vvestindiske Øer, nuværende US Virgin Islands. I år arbejder vi med 100 året for salget af de Dansk Vestindiske Øer, bl.a. ved at sætte os grundigt ind i den fælles historie, besøg på bl.a. rigsarkivet, på jagt efter relevante kilder, og vi afslutter med et studiebesøg på Sct. Croix i Caribien. Her skal vi i samarbejde med lokale museer og studerende og arbejde med et fælles formidlingsprojekt.

Hvis du vil tages i betragtning til en af pladserne, skal du en motiveret ansøgning til Allan S. Nielsen as@ngh.nu

Kontaktperson: Allan S. Nielsen (AS)