Fælles aktionsplan mod mobning

Aktionsplanen er udarbejdet med det formål at forebygge mobning, og beskriver de forskellige ansvarsområder som aktørerne (ledelse, lærere, øvrige ansatte, elever) har samt hvilke aktiviteter/handlinger aktørerne indgår i og er en del af. Derudover beskrives en aktionsplan der skal følges såfremt mobning konstateres. Den samlede aktionsplan er udarbejdet på baggrund af Ministeriets retningslinjer på området.

Ledelsens rolle

Ledelsen har ansvaret for, at resultaterne fra trivselsmålinger og undervisningsmiljøvurderinger benyttes i forhold til at forebygge og bekæmpe mobning og ensomhed både på skolen og i de enkelte klasser, og at der laves opfølgninger på, om eventuelle igangsatte indsatser har en effekt eller skal justeres. Derudover skal ledelsen sikre, at både de unge og underviserne inddrages i arbejdet med trivselsmålingerne og undervisningsmiljøvurderingerne.
Ledelsen har ansvar for, at alle skolens medarbejdere inddrages i arbejdet for at sikre trivsel samt i forebyggelse og bekæmpelse af mobning og ensomhed.

Aktionsplanen er udarbejdet med det formål at forebygge mobning, og beskriver de forskellige ansvarsområder som aktørerne (ledelse, lærere, øvrige ansatte, elever) har samt hvilke aktiviteter/handlinger aktørerne indgår i og er en del af. Derudover beskrives en aktionsplan der skal følges såfremt mobning konstateres. Den samlede aktionsplan er udarbejdet på baggrund af Ministeriets retningslinjer på området.

Ledelsen giver elevrådet en aktiv rolle i arbejdet med de unges trivsel og forebyggelse af mobning og ensomhed.
Ledelsen har ansvaret for, at de unge i samarbejde med underviserne hvert år formulerer mål omkring klassefællesskaber og trivsel, og at de løbende evalueres og justeres. (jf. skolens evalueringsstrategi)
Ledelsen har ansvaret for at der gennemføres forældremøder/aftener i forbindelse med skolestart, hvor forældrene informeres omkring klassefællesskaber og trivsel, og hvor der sættes fokus på de unges trivsel, og på hvordan man som forældre kan støtte sit barn ved eventuel mistrivsel og i god digital færden på nettet. Ledelsen skal være tydelig omkring, at underviserne har et stort ansvar for de unges trivsel og i samarbejde med underviserne sætte fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse.

Ledelsen sikrer, i samarbejde med underviserne og elevrådet, at der arrangeres mentorordninger/buddyordninger og opbyggelse af gode sociale netværk blandt de unge ved skolestart.
Ledelsen sætter fokus på, at underviserne arbejder med digital dannelse i undervisningen, så de unge lærer at arbejde både systematisk, kritisk og innovativt i digitale sammenhænge, og at de lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på de mange sociale medier, herunder i forhold til deling af krænkende beskeder, billeder med videre. Underviserne skal også give de unge en forståelse for de særlige udfordringer for henholdsvis piger og drenge.

Ledelsen udarbejder et etisk kodeks, der skal sikre, at institutionen får viden og vejledning i, hvordan de håndterer sexmobning, samt hvilke redskaber de kan tage i brug for eksempel i sager om deling af nøgenbilleder.(Se bilag).
Ledelsen understøtter, at undervisere benytter metoder til at forebygge mobning og ensomhed, som tager udgangspunkt i det fællesskabsorienterede mobbesyn.
Ledelsen prioriterer, at alle undervisere løbende reflekterer over egen og kollegaers praksis i forhold til, hvordan de arbejder med at styrke en inkluderende skole- og klassekultur.
Ledelsen prioriterer, at alle undervisere løbende arbejder med at skabe og fastholde fælles værdier, som skolen skal bygge på, så de har en fælles forståelse for, hvordan de gennem deres holdninger og handlinger kan skabe og fastholde en inkluderende skole- og klassekultur.
Ledelsen prioriterer, at ressource-personer uddannes og trænes i at udbrede og forankre viden om mobning, ensomhed og digital dannelse samt redskaber til forebyggelse og intervention mod mobning og ensomhed. Det skal sikre, at alle undervisere har viden om og kompetencer til at styrke trivsel og forebygge og intervenere mod mobning både på skolen og i de enkelte klasser.
Ledelsen arbejder målrettet med at afsøge og udvikle nye metoder til at sikre de unges trivsel, herunder samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner om udbredelse af erfaringer og gode eksempler. 

Elevrådet
Elevrådet deltager altid, når skolen arbejder med resultater fra og opfølgning på trivselsmålinger og undervisningsmiljøvurderinger i forhold til at forebygge og bekæmpe mobning både på hele skolen og i de enkelte klasser. 
Elevrådet sætter regelmæssigt og som led i det almindelige arbejde på skolen, i samarbejde med undervisere og ledelsen, fokus på trivsel, kønsroller, inkluderende fællesskaber, minoritetsgrupper og mobning blandt piger og drenge – herunder digital mobning og god digital kultur.

Elevrådet samarbejder med ledelsen om fællesskabende aktiviteter (store og små) i forbindelse med skolestart og generelt både på klasseniveau og på skoleniveau, i timerne og efter skoletid.  Elevrådet formidler det fællesskabsorienterede mobbesyn til alle unge på skolen, så de ved, hvad mobning er, og hvordan de kan være en del af en forebyggende indsats og være med til at stoppe mobning. 
Elevrådet arbejder for at styrke en tryg fællesskabskultur på skolen sætter fokus på, at de unge handler på situationer, der er grænseoverskridende og siger fra, herunder i forhold til deling af krænkende beskeder, billeder med videre – også når de ikke selv er direkte involverede i problemet.
Elevrådet opfordrer de unge til at involvere skolens undervisere og ledelse ved problemer med mobning og ensomhed i stedet for kun at forsøge at løse problemer selv. Elevrådet gennemgår årligt sammen med skolens ledelse alle skolens sociale arrangementer med henblik på at sørge for, at arrangementerne er inkluderende for alle skolens unge. På den måde definerer de unge, som går på skolen, gode normer og værdier for samvær. Det kan f.eks. være i forhold til indtagelse af alkohol og etablering af en kultur, hvor man siger til og ikke fra.

Underviserne 
Underviserne har en anerkendende tilgang til de unge og sætter sig ind i deres perspektiv. Det er en vigtig forudsætning for at understøtte trygge fællesskaber blandt de unge.
Underviserne benytter resultater fra trivselsmålinger, undervisningsmiljøvurderinger samt øvrige interne evalueringer jf. skolens evalueringsstrategi til at forebygge og bekæmpe mistrivsel og mobning både på hele skolen og i de enkelte klasser, og laver opfølgninger på, om eventuelle igangsatte indsatser har en effekt eller skal justeres. Til hver klasse udpeges særligt ansvarlige lærere (teamlærere/klasselærere) med ansvar for at sikre elevernes og klassens trivsel).
Undervisere formulerer sammen med de unge mål for klassens fællesskab og trivsel i forbindelse med skolestart på alle årgange, og at underviserne med en anerkendende tilgang løbende følger op på og justerer målene sammen med de unge. Underviserne sætter i samarbejde med ledelsen fokus på fælles retningslinjer for klasseledelse. Retningslinjer drøftes i skolens kompetenceorganer og eller skoleudvalg. På den måde møder de unge en fælles tilgang til god opførsel og ens normer for fællesskab blandt de voksne.

Underviserne oplyser de unge om, hvor de kan få hjælp og støtte, hvis de mistrives. Oplysningen er både med til at sikre, at de unge ved, hvor de kan få hjælp, og samtidig bliver forskellige typer af mistrivsel italesat.
 Underviserne organiserer undervisningen på en måde, hvor de unges samarbejde og trivsel understøttes, hvor alle har mulighed for at deltage aktivt, og hvor den enkelte bliver set og anerkendt.
Underviserne arbejder med digital dannelse i undervisningen (bl.a. jf. kompetenceplanen), så de unge lærer at arbejde både systematisk, kritisk og innovativt i digitale sammenhænge, og så de lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på de mange sociale medier, herunder i forhold til deling af krænkende beskeder, billeder med videre.
 Underviserne benytter metoder til at forebygge mobning og ensomhed, som tager udgangspunkt i et inkluderende og et fællesskabsorienteret tilrettelæggelse af undervisningen.

Alle personalegrupper
Alle personalegrupper arbejder med at skabe og fastholde fælles værdier, som skolen bygger på og fremmer gennem deres adfærd en inkluderende og fællesskabende skole- og klassekultur. De voksne skal være rollemodeller for de unge. 
Intervention – aktionsplan når mobning er en realitet I tilfælde, hvor mobning er en realitet, skal der anlægges en helhedsorienteret indsats:

- Såfremt en ansat eller en elev på skolen konstaterer eller bliver gjort bekendt med, at der foregår mobning på skolen, er personen forpligtiget på at handle. Ingen ung skal føle sig overset eller afvist, når vedkommende har brug for hjælp fra en voksen.
- Den person som har fået kendskab til mobningen henvender sig til elevens teamlærer/klasselærer om sagen efter aftale med eleven. Såfremt eleven ikke ønsker team/klasselærer inddraget sker henvendelsen i stedet til elevcoach/uddannelseschef/rektor. Blandt dem aftales, hvem der i det følgende har ansvaret for indsatsen.
Indsatsen består i følgende: Afdækning af mobningens karakter og omfang i dialog med eleven og evt. dennes forældre, gennemførelse af ekstra screening af undervisningsmiljøet i klassen. etc.

På baggrund af afdækningen aftales tiltag, der skal rette op på situationen og sikre, at mobningen stopper. Indsatsen kan f.eks. bestå af følgende elementer: 
- Gennemførelse af samtaler med mobberne og evt. deres forældre 
- Aftaler omkring klasserumsledelse 
- Sletning af materialer mv. på nettet, se etisk kodeks nr. 4 
- Inddragelse af eksterne samarbejdsparter som f.eks. SSP+ 
- I særlige tilfælde: Iværksættelse af sanktioner 

Lærerne skal følge op på krænkelsen i klassen under hensyntagen til de elever, der har været involveret:
- Hvad er sket?
- Hvordan håndterer vi det i klassen?
- Hvad skal vi gøre for, at det ikke sker i fremtiden? 
Opfølgende samtaler og evaluering  

Klageinstans
Der etableres en national klageinstans, så alle elever i grundskoler og på ungdomsuddannelser sikres en skolegang uden problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. 
Der indføres en klageadgang til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Det betyder, at elever og mindreårige elevers forældre får adgang til at klage til DCUM, hvis uddannelsesstedet ikke har en anti-mobbestrategi eller ved manglende reaktion ved konkrete tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. 
Elever og forældre skal i første omgang indbringe sagen til bestyrelsen. Får forældre og elever ikke medhold af bestyrelsen, kan klagen sendes videre til den nye klageinstans hos DCUM. 
DCUM har mulighed for at komme med påbud til skoler og uddannelsesinstitutionerne. Indtil et påbud er efterkommet, kan der i sidste ende tilbageholdes tilskud fra institutioner med statstilskud eller i særligt grove tilfælde lade tilskud helt bortfalde.  
     
  
BILAG: Etisk kodeks
Kodekset består af syv principper, som er afgørende for, at der skabes en god skolekultur, hvor krænkende handlinger ikke vinder indpas:

1. Vær tydelig om skolens værdier
2. Tag ansvar for fællesskabet - også udenfor skolen
3. Tænk dig om før du deler
4. Vær klar, når skaden er sket
5. Det er faktisk ulovligt
6. Vis respekt for den enkeltes privatliv
7. Stå fast på en lige netkultur 

Ad 1
Teamlærerne er ansvarlige for at gennemgå skolens studie – og ordensregler samt gennemføre dialoger om der gode undervisningsmiljø ff. folderen ”den gode elev og den gøde lærer”

Ad 2 og 3
Der arbejdes med digital dannelse i undervisningen både i de enkelte klasser samt på tværs af klasser f.eks. gennem foredrag, inddragelse af eksterne parter etc. 

Ad 4
Eleven skal søge hjælp og rådgivning med det samme - hos forældre, skolens leder/kontaktperson eller rådgivningssteder, fx www.sletdet.dk eller www.sexlinien.dk, hvis du oplever at få delt krænkende materiale. 

Tale med dine venner/veninder/lærere, når du ser noget på nettet, du ikke synes er i orden. 

Lærerne og ledelsen skal skabe rum for debat blandt eleverne på skolen om, hvordan I kan forebygge lignende hændelser fremover. 

Såfremt en ung har fået delt uønskede billeder på nettet kan følgende iværksættes i overensstemmelse med aktionsplanen:

Hvis en ung har fået delt billeder på nettet mod sin vilje, kan den unge få konkret hjælp til at slette og anmelde det hos www.sletdet.dk 
Få gode råd, hvis en ung har sendt et nøgen- foto og bliver afpresset, på www.redenung.dk 
www.sikkerchat.dk finder du hæftet ”Når børn og unge deler intime billeder” målrettet SSP, lærere og pædagoger. Materialet er målrettet udskolingen. 
  
Ad 5 og 6
Ledelsen har ansvaret for at oplyse de unge om, hvad der er strafbart, og hvad strafniveauet kan være, herunder at skolen handler i tilfælde af ulovligheder. Det kan fx være i introugen, i skolens ordensregler eller ved at skabe rum for det  i undervisningen. 

Sende et tydeligt signal til elever, forældre og lærere om, hvilke muligheder skolelede- ren har for at udelukke/bortvise elever. 

Oplyse forældre om ”livet på vores skole”, fx digital mobning og reglerne for sanktioner. 

Orienteringen sker dels på fællesarrangementer for unge, gennem orientering i klasserne af klasselærerne/teamlærerene, til forældremøder samt på skolens hjemmeside. 

Ad 7 
Lærerne skal inddrage emnerne ligestilling i undervisningen, og hvordan vi taler kønnet på nettet, op i relevante fag samt få eleverne til at forholde sig til de kønsroller, der eksisterer i samfundet, og hvilken rolle de sociale medier spiller i forhold til kønsstereotyper. 

Læs mere på : file:///C:/Users/nghst/Downloads/161025%20UVM_Etisk_kodeks.pdf