Censorinformation

Velkommen som censor på NGH. 

Du kan finde undervisningsbeskrivelserne her på hjemmesiden ved at gå ind på Lectio. Vælg først ”hold”, dernæst fag og til sidst det hold, du har modtaget brev om. 

Du kommer så ind på holdets skema, hvorefter du vælger ”studieplan”, og så ”undervisningsbeskrivelse”. 

Oversigter over Eksaminator finder du her på hjemmesiden. På skolen finder du eksaminator på lærerværelset til venstre for hovedtrappen i aulaplan. 

Mundtlig eksamen begynder kl. 08.00, medmindre der står andet i brevet. Du skal være opmærksom på, at der kan være meget trafik og vejarbejde i og omkring Næstved By. Du bør beregne 30 minutter til de sidste 5 km. Såfremt du bliver forsinket eller har problemer med at overvære trækningen til eksamen, skal du kontakte rektor Susanne Stubgaard på tlf. 55 72 06 76.

Nedenfor har vi samlet nogle praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan hjælpe dig: 

Hvordan kommer du til Næstved Gymnasium og HF?
Hvis du kommer med tog, kører bus nr. 602 fra Næstved Station kl. 7.21 med ankomst til skolen kl. 7.36. 
Der holder også taxaer uden for stationsbygningen. En taxa til skolen koster ca. 80 kr. 

Rejseregnskab
Alle regnskaber vedr. censorrejser m.v. ordnes mellem den enkelte censor og vedkommendes eget ansættelsessted. 

Forplejning
Skolen serverer (uden betaling fra censor): 
Morgenkaffe/te med et rundstykke 
Frokost med forskellige retter (også "grønne") samt vand 
Eftermiddagskaffe 

Overnatningsmuligheder 
Hotel Kirstine – 15 minutters gang fra skolen, tlf. 55 77 47 00
Danhostel Næstved Vandrehjem – 15 minutters gang fra skolen, tlf. 55 72 20 91
Hotel Vinhuset - 10 minutters gang fra skolen, tlf. 55 72 08 07

Hostel og hoteller ønsker EAN-nr. på censors skole, hvis regningen skal sendes til skolen. Ellers ønsker hotellerne afregning ved afrejse. 

Vi glæder os til at se dig som censor på NGH. Har du spørgsmål til eksamensplanen eller andet, er du meget velkommen til at kontakte skolen på tlf. 55 72 06 76 

Susanne Stubgaard 
Rektor