Hvordan fungerer samfundet, når en krise rammer? Og hvordan kan du selv være med til at skabe et robust samfund?
Samarbejde med Beredskabsstyrelsen Sjælland
Det er nogle af de spørgsmål, elever på Næstved Gymnasium og HF fremover får mulighed for at arbejde med på den nye studieretning Beredskab, der er et samarbejde mellem NGH og Beredskabsstyrelsen Sjælland, der ligger lige i gymnasiets baghave.
Fra teori til praksis
Studieretningen tager afsæt i NGH’s idrætsstudieretning med fagene biologi, kemi, idræt og historie. Her får eleverne mulighed for at møde beredskabsfagligheden uden for klasselokalet og opleve, hvordan den viden og de kompetencer, de arbejder med i gymnasiet, kan bruges i praksis.

Beredskabsstyrelsen stiller blandt andet medarbejdere, faciliteter og relevant udstyr til rådighed, ligesom eleverne kan besøge forskellige dele af Beredskabsstyrelsens organisation.
For eleverne betyder det også, at de under deres uddannelse, får mulighed for at møde nogle af de personer, der arbejder professionelt med beredskab, og få et konkret indblik i de uddannelses- og karrieremuligheder, beredskabsområdet rummer.

Eleverne besøgte Beredskabsstyrelsen den dag, samarbejdsaftalen blev underskrevet.