Aulaen summede af latter og opfindsomhed, da 1.g- og 1.hf-eleverne præsenterede deres forslag til ”NGH’s nye tradition”
Hver klasse skulle byde ind med et forslag til en ny tradition, der kan samle eleverne på tværs af årgange – og det blev ikke kedeligt!
Fra colour run og vandkamp til bryllupsfest, bagedyst og fodboldturnering - ideerne var opfindsomme, sjove og hyggelige.Forslagene satte de tre dommere - underviser Bettina, sekretær Karina og elevrådforperson Odin - på en svær opgave, da de skulle vælge de tre bedste ud ud fra kriterier som bl.a. at alle skal kunne deltage og at ideen skulle være realistisk.



Dommerne valgte tre forslag ud, som blev sat til afstemning blandt eleverne.
3. plads: 1.j foreslog en 'sidste skoledag' med karamelkastning og fodboldturnering
2. plads: G10 foreslog en colour-day
Vinderklassen blev G6 med forslaget om en julehygge-dag i december, hvor alle klasser juleklipper, pynter deres dør, bager julesmåkager og synger julesange





Det glæder vi os til!